Fysioterapeut søges

Vi har så travlt og mangler en fysioterapeut, som kan arbejde 20-30 timer om ugen – evt. fredag fri

Vi er i forvejen fem fysioterapeuter og en vikar, som du kan sparre med i hverdagen og til personalemøder, spise frokost med og holde fest med til sommer og til jul! En klinik, hvor visionen er at opnå patientens mål, og hvor vi har næsten alle muligheder for at gøre det.

Klinikken ligger i City2 – tæt ved Høje-Taastrup Station, og der er fri personaleparkering ved City2.

Jobbet
Du vil arbejde som selvstændig lejer med attraktive honorarer, lukkede individuelle behandlingsrum og adgang til store træningsområder.

Patientgrundlaget er meget varieret, og der vil være end del individuel behandling og træning og gerne enkelte timer med holdtræning.

Vi kunne godt ønske os en kollega, der allerede har flere års klinikerfaring og en stribe af relevante kurser, men alle skal jo starte et sted, så hvis du er nyuddannet, så kan du sagtens søge. Vi forventer blot, du er selvstændig, ivrig efter at lære mere – og lære fra dig – kan organisere din egen hverdag og tage ansvar. Hvis du tænker, at det med at være selvstændig er for krævende, så kan vi berolige med, at det “kun” er den første måned, hvor det er krævende med oprettelser diverse steder, men det hjælper vi dig med, og til gengæld får du mere ansvar og større honorar end som ansat.

Timerne skal helst fordeles på tirsdag og torsdag til kl. 18, mandag og onsdag fra 7.30, fredag fri/eller arbejde fredag eftermiddag – fordi det passer i forhold til ledighed i vores behandlingsrum.

Du kan starte med det samme, så ansøg hurtigst muligt.

Kontakt  klinikken på 43992508 og spørg efter Janne.