Behandling

Når du skal til første konsultation, så bedes du medbringe sundhedskort, penge eller dankort til betaling samt et stort håndklæde eller et lagen til at dække briksen.

Under første konsultation får du og din fysioterapeut en grundig dialog omkring årsagen til din henvendelse. Du bliver undersøgt, og der bliver lagt en plan for den videre behandling.

Vi tilbyder en lang række behandlingsmetoder, som varierer fra person til person og fra behandling til behandling i målet på at opnå den bedste effekt.

Vi benytter manuel terapi (mobilisering af led, behandling af muskler), elterapi (blandt andet ultralyd og laser), tape, individuelt tilpasset træning, holdtræning – og ikke mindst rådgivning.

Vi har lukkede behandlingsrum og gode træningsfaciliteter. Læs her om individuel træning og holdtræning som led i din behandling/genoptræning.

                                                                                                   .

Akupunktur tilbydes af Joan Himmelstrup. Akupunktur kan gives i sammenhæng med anden behandling, men som selvstændig behandling gives der ikke tilskud fra sygesikringen, og der betales i så fald fuldt honorar. Der betales altid 15 kr. i nåletillæg.